el-arbejde - Autoriseret el installatør udfører dit El arbejde


Hvilke el-arbejder må du selv lave..?


På grund af den sikkerhedsmæssige risiko er netop boligens elforsyning underlagt ret klare bestemmelser om, hvilke ting der IKKE må laves som gør-det-selv-arbejde.

Desværre viser undersøgelser, at 20 % af de boligejere, som udfører elektrisk gør-det-selv-arbejde i eller omkring hjemmet ikke kender reglerne på området.
En sådan uvidenhed kan vise sig at blive både dyr og farlig: Ud over eventuel livsfare i det daglige kan der ved ulykker ske nedslag i forsikringserstatningen, og ved salg af boligen hæfter du som sælger for eventuelle ulovlige el-installationer i 10 år efter salget.

Som en slags hjælp til forståelse af reglerne på området bringer vi her en liste over ting, du IKKE selv må lave, og hvor du med andre ord skal alliere dig med en autoriseret elinstallatør:

- etablering af nye el-installationer i boligen
- opsætning af klavvolt-halogenlamper, hvis lamper, ledninger og transformer er købt hver for sig
- udvidelse af boligens el-installationer, f.eks. opsætning af ny stikkontakt ved siden af en eksisterende
- el-arbejde i boligens gruppe- eller målertavle
- installation eller udskiftning af materiel i boligens faste el-installation med spænding over 250 volt
- installation eller udskiftning af udendørs afbrydere eller stikkontakter

Er du det mindste i tvivl, kan du spørge DAN’s EL eller klikke ind på Sikkerhedsstyrelsens hjemmeside.




DAN's EL | Bøgelund 7 | 7100 Vejle | Tlf.: 21 77 77 39 | post@dansel.dk